GM og statistik for recessive gener


revideret og godkendt af Dr. Henry J. Baker, Scott-Ritchey Research Center
Dr.Baker er ansvarlig for det verdensomspændende GMtest-projekt for Koraten

 

Vi har to recessive sygdomsgener at tage os i agt for når vi taler om GM hos Koraten - GM1 og GM2 Gangliosidosis. De bliver begge nedarvet på præcist samme måde. Nedenfor er der tabeller, der viser, hvordan det teoretiske statistiske udfald bør være, når man parrer til bærere til normale. I tabellerne er kun medtaget mulige og realistiske kombinationer - syge katte kan ikke bruges i avl. GM2syge katte dør, før de bliver kønsmodne. GM1 syge katte har meget tydelige symptomer, inden de bliver kønsmodne - GM1 syge hunkatte kan ikke gennemføre en graviditet eller en fødsel - GM1 syge hankatte er sterile.

Statistik kan kun beskrive hvordan tingene burde ske - nogen gange viser det sig, at statistikken ikke holder stik, for det meste fordi testmaterialet er for begrænset. Man kan være heldig at få en lavere procentdel bærere eller syge killinger end forventet, eller man kan være uheldig og få en højere procentdel bærere eller syge killinger end forventet, fordi et kuld er for småt til at vise den egentlige statistiske sandsynighed. At opdrætte er som at spille terninger - man ved aldrig hvordan generne kombinerer sig.

Nu hvor vi har DNAtests for GM1 og GM2, behøver vi ikke længere tage flere risici mht at få syge killinger. Vi kan træffe gennemtænkte valg mht parringer på baggrund af DNAtest resultaterne af vore avlskatte. Ved at finde alle bærerne og ved at teste deres killinger, kan vi undgå at sprede GM videre i Koraten.

Alle Korat opdrættere anbefales på det kraftigste til at teste deres avlskatte for at afgøre deres GMstatus, så de kan planlægge sikre parringer i fremtiden. Killingerne fra enhver bærer bør testes, da deres GMstatus vil være ukendt.

Mange opdrættere verden over har allerede testet deres katte og kan bevise dette med et GMstatus certifikat for hver testet kat. Mange af disse opdrættere vil kun samarbejde med andre Korat opdrættere, der tester deres katte.
Killingekøbere anbefales at spørge om GMstatus på den killing, de køber - opdrætteren bør kunne vise killingens eget GMcertifikat eller dens forældres GMcertifikater (hvis begge forældre (eller alle 4 bedsteforældre) er normale, er killingen normal og skal ikke testes).
Killingekøbere bør også være opmærksomme på at bærere vokser op til at blive sunde og raske katte med lange og gode liv, eftersom sygdommen hos bærere ikke er synlig, men kun kan opdages ved parring eller ved DNA test. De skal derfor neutraliseres, så disse forfærdelige sygdomme ikke bliver spredt videre selv ved uplanlagte parringer.

 


Statistik

GM1

GM1 Normal x normal
Alle killinger vil være normale

Normal x Bærer
50% af killingerne vil være normale
50% af killingerne vil bære GM1

Bærer x Bærer
25% af killingerne vil være normale
50% af killingerne vil bære GM1
25% af killingerne vil være syge af GM1

GM2

Normal x normal
Alle killinger vil være normale

Normal x Bærer
50% af killingerne vil være normale
50% af killingerne vil bære GM2

Bærer x Bærer
25% af killingerne vil være normale
50% af killingerne vil bære GM2
25% af killingerne vil være syge af GM2

GM1 og GM2

GM1normal x GM2normal
Alle killingerne vil være normale

GM1 normal x GM2 bærer
50% af killingerne vil bære GM2
50% af killingerne vil være normale

GM1 bærer x GM2 normal
50% af killingerne vil bære GM1
50% af killingerne vil være normale

GM1bærer x GM2bærer
75% af killingerne vil være bærere
(25% bærer GM1, 25% bærer GM2, 25% bærer både GM1&GM2)
25% af killingerne vil være normale

 

 

 


© Camilla Baird ©

Menu map in Danish