GM Gangliosidosis: en dødelig sygdom

Vi må lære hvad det er, hvordan vi skal håndtere den og fjerne den fra vore katte. Vores kamp mod denne sygdom er livsvigtig for vores elskede Korater. Selvom den findes i andre racer og arter også, må Korat opdrættere handle ansvarsbevidst for endelig at komme af med den.

GM1 og GM2 GANGLIOSIDOSIS

Dette dokument er blevet sendt til alle Korat-opdrættere og -elskere via koratworld listen og givet til alle andre interesserede, der har bedt om en kopi. Der forefindes også et andet mere teknisk dokument, der beskriver GM1 Gangliosidosis i Korater, skrevet af Dr. Castagnaro (Torino Universitetet, Italien).

Hvad er GM?

Vi vil gerne fortælle jer om to nedarvede sygdomme, som påvirker vore Korater. Faktisk, er disse sygdomme også blevet observeret i andre katteracer og dyrearter, men de er af afgørende vigtighed for Korat opdrættere, fordi hvis der ikke bliver gjort et grundlæggende arbejde for at identificere og udelukke bærere, vil disse gendefekter bringe vor race i fare. Nogle Korat opdrættere har oplevet disse sygdomme og vil meget gerne finde en måde at udpege bærere på. Den gode nyhed er, at sådan en løsning er fundet - en gen analyse for bærere.

Gangliosidoser er nedarvede sygdomme kendt som lysosomale syndromer, fordi de påvirker den del af cellerne, som omdanner kemikalier, herunder gangliosiderne, som er vitale for at hjernecellerne kan fungere normalt. Der er to typer Ganglisodosis alt efter hvilken gangliosid, GM1 eller GM2, der ophobes i lysosomerne. De mest åbenlyse tegn i syge katte er neurologiske. I GM2 Gangliosidosis ses tegnene generelt tidligere (i 2 måneders alderen), og de skrider hurtigere frem. I GM1 Gangliosidosis ses de neurologiske tegn lidt senere (i 3 måneders alderen), og de udvikler sig langsommere. Syge killinger har hovedrystelser til at begynde med, fulgt af dårlig koordination af benene, som eventuelt fører til lammelser. Hvis sygdommen får lov at udvikle sig til de sidste stadier, kan spasmer opstå. Diagnose foretages ved kliniske tegn, laboratorieprøver, og observation af patologiske skader i hjernen. De bedste prøver er urinprøver for at konstatere tilstedeværelsen af komplicerede sukkerstoffer (ikke specificerede), en enzym måling af de hvide blodlegemer eller en hudbiopsi (specifik men ikke fuldstændig sikker for bærerstatus). Resultaterne skal fortolkes af en person med erfaring med disse sygdomme og de diagnostiske prøver. Der findes også forandringer på det lette mikroskopi niveau, hos katte der er døde eller bliver aflivet. Der er ingen særlig behandling for disse sygdomme.

Selvom begge typer Gangliosidosis forårsager livsfarlige fremskridende hjernebetændelser, er de forårsaget af meget forskellige genetiske fejl i to forskellige lysosomale enzymer. Derfor må en genetisk analyse analysere hver sygdom for sig. GM1 Gangliosidosis skyldes en nedarvet mangel på enzymet beta-galactosidase og er blevet undersøgt og karakteriseret i Siamesere og andre katte, men er først for nylig blevet anerkendt i Korater af Dr. Massimo Castagnaro ved Veterinær Instituttet ved Torino Universitet i Italien. GM2 Gangliosidosis skyldes en nedarvet mangel på enzymet beta-hexosaminidase og er blevet observeret i Korater og andre katte. GM2 mutationen i Korater er forskellig fra den mutation, der giver den samme sygdom i ikke-Korat katte. Gangliosidoserne forekommer også hos andre arter: hunde, køer, får og mennesker. Hos mennesker kendes GM2 som Tay Sachs eller Sandhoff's Syndrom. Selvom flere fejl kan opstå i et enzym gen, som kan forårsage disse sygdomme, har hver art og race sin unikke mutation. Dette betyder at en genetisk test kan udvikles til kun at lede efter de to Korat mutationer (GM1og GM2).

Hvordan gør vi med bærere?

Alle gangliosidoser er nedarvede som autosomale recessive træk. "Autosomal" betyder, at hanner og hunner har lige stor sandsynlighed for at arve sygdomsgenet. "Recessiv" betyder, at katte, som kun arver en kopi af sygdomsgenet, virker normale, men "bærer" sygdomsgenet, som de kan give videre til deres killinger. Når to bærere parres, er det kun 25% af killingerne, som har to defekte gener, der kan vise neurologiske sygdomstegn. Mere vigtigt er det, at når to bærere parres, endda også når bærere og normale katte parres, vil HALVDELEN af alle deres killinger blive bærere. Det er derfor recessive træk som gangliosidoserne er så farlige. Parringer mellem bærere og normale katte er faktisk de mest farlige, fordi selvom der kommer et meget stort antal bærere ud af det, bliver en syg killing aldrig født, så konsekvensen er, at der ingen grund er til at mistænke, at mutationen er tilstede i en familie. Derfor kan de, der ikke tror, at mutationerne er til stede i deres katte, bare fordi de ikke har set en syg killing, måske drage nogle meget betydelige forkerte konklusioner. Bærere synes at være sunde katte, der lever lange og normale liv, men de bør ikke blive brugt i avl, med den mulige undtagelse at de kan bruges til at fastholde et særligt træk, men så også kun hvis alle killinger bliver testet og kun dem, der er genetisk normale, bliver brugt i avl. En genetisk test kan tillade en sådan selektivitet. Den eneste måde præcist at identificere den genetiske status på en kat, som ikke har givet en syg killing, er ved DNA analyse.

Hvordan udelukker vi GM fra vore katte?

En DNA analyse for bærere af Korat GM1 og GM2 er blevet udviklet af Dr. Henry Baker og hans kolleger ved Scott-Ritchey Research Center ved Auburn Universitet i Alabama i USA. Dr. Baker var den første til at beskrive en Gangliosidosis i katte og har studeret disse sygdomme i over 20 år. Det er vigtigt at forstå at GM1 og GM2 Gangliosidosis er to forskellige sygdomme forårsaget af to forskellige defekter som påvirker to forskellige gener, selvom navnene og de kliniske symptomer minder om hinanden. Derfor er det nødvendigt, at begge testene udføres med negativt resultat, før en Korat kan siges at være fri for disse sygdomme. Molekylære tests for disse sygdomme er ganske komplicerede. De starter med DNA udvundet af en lille blodprøve (1ml). Gennem en proces ved navn "polymerase chain reaction" (PCR) præciserer et laboratorium en portion af generne, som indeholder den interessante mutation. Efter mange præciseringer, bliver sekvensen med DNA koden for det interessante gen læst, meget som at læse en sætning som indeholder mange bogstaver, der er ordnet i ord. De leder efter en "stavefejl" i den genetiske kode, som identificerer den interessante mutation. Nogle gange handler stavefejlen om et bogstav i et ord i en sætning, som indeholder 2500 bogstaver! I andre mutationer er store dele af sætningen væk eller omarrangeret. Syge katte har ikke et normalt gen, de har to kopier af det muterede gen. Bærere har en kopi af det normale gen og en kopi af det muterede gen (de lader til at være normale, men giver sygdomsgenet videre til killinger). Katte, med to kopier af det normale gen, er genetisk normale katte og sikre at bruge i avlen. Dr. Baker står til rådighed for DNA testning for begge sygdomme for opdrættere i Nordamerika, og Dr. Castagnaro har indvilget i at teste prøver fra opdrættere i Europa. Ved at henvende sig til Dr. Baker eller Dr. Castagnaro kan opdrættere få præcise instrukser om, hvordan de får deres katte testet.

GM Gangliosidosis
Hyppigt stillede spørgsmål

Som mange af jer vil vide allerede, optræder der to forskellige sygdomme kaldet Gangliosidosis (forkortet til GM1 og GM2) i Koraten i Europa og USA i øjeblikket. Eftersom mange Korater verden over har fælles forfædre, kan det med sikkerhed siges, at der må være bærere af disse sygdomme blandt vores Korat avlsdyr.
Genetiske tests, der kan gøre det muligt at opdage den enkelte Korats bærerstatus, er nu tilgængelige. Dyrlæger, der løbende forsker på dette område, opfordrer aktivt til at de Korater der nu bliver brugt til avl bliver testet for disse sygdomme for at se om de er bærere eller ej. Hvis de er bærere, bør videregivelse af de sygdomsfremkaldende gener forsøges undgået.
Eftersom dette forslag er af stor vigtighed for Korat opdrættere, er mange af de spørgsmål I må have omkring testene for Gangliosidosis beskrevet nedenfor og besvaret så ærligt og upartisk som muligt.
Det er vigtigt for opdrættere at kunne komme til kendsgerningerne, så I kan tage en gennemtænkt beslutning.

 

Jeg har aldrig haft GM i mine katte, det har de opdrættere jeg arbejder sammen med heller ikke. Mine linier er ikke forbundet med de linier, jeg har forstået, der har dette problem. Hvorfor er der behov for at jeg tester mine katte?

Det kan være at du er så heldig. som du tror. At teste vil bekræfte dette for dig, og du kan fortsætte med at opdrætte med videnskabeligt beviste sunde katte og ikke på formodentligt sunde katte. På den anden side, indtil dine katte er testede, er der altid den mulighed, at du har en bærer, så du derved uvidende spreder et defekt gen endnu videre i genpuljen.

Sygdommene har været forkommende i mere end 20 år. Det er sandsynligt, de kom med Korater importeret fra Thailand.

Derfor kan det ikke siges med sikkerhed at en bestemt linie bærer eller ikke gør. Et recessivt gen kan skjule sig i mange generationer af sunde dyr.

Hvilke tests er mulige?

Der findes to typer tests.

- En molekylær test, som ser direkte på sekvensen af kattens gener og kan identificere begge typer af gangliosidosis. Denne test vil give resultater, som viser, at katten er enten:

a) ikkebærer - katten bærer ikke genet.
b) bærer - katten bærer genet, men er ikke syg.
c) syg - killingen har sygdommen. Dette resultat kan kun forkomme for killinger mistænkt syge med GM1/GM2. Der findes ingen syge voksne avlsdyr, da sygdommen altid er dødelige på killingestadiet.

- En leukocyt hexosaminidase enzym måling, som blev anvendt i eksperimentale (Korat) kolonier for at skelne syge dyr og bærere af GM2 inden DNA testene blev udviklede. Selvom denne test kan foretages i flere lande, kan den bruges til GM2, og er sikkert ikke vidt udbredt.

Der opfordres stærkt til at den molekylære test anvendes, da den tester for begge sygdomme. GM1 lader til at være den mest udbredte af de to sygdomme i Europa, på baggrund af resultaterne fra bestemte lande. Den molekylære test kan også være mere pålidelig end den leukocyte hexosaminidase enzym måling, når det gælder opdagelse af bærere.

Hvordan får jeg mine katte testet, og hvor meget koster det?

For at foretage gentesten, skal der tages en blodprøve, som bliver sendt til et laboratorium som kan udskille DNA'en. DNA'en nedfryses og sendes til USA via kurer (UPS. FedEx, DHL - muligvis levering indenfor 24 timer). Laboratoriet i USA foretager i øjeblikket testene gratis, men din dyrlæge vil tage noget for at tage blodprøven, og kurerfirmaet skal også betales.

For flere informationer foreslås det at kontakte flg. mennesker direkte:

Dr. Henry J. Baker (for opdrættere i USA)
Dr. Kim Willoughby (for opdrættere i UK)
Dr. Massimo Castagnaro (for Europæiske opdrættere)

Opdrættere i Australien og NZ skal kontakte deres Korat klub(ber) og bede om at få organiseret en fælles test.

Hvis mine avlsdyr viser sig at være bærer af den ene eller den anden sygdom, hvad er mine valgmuligheder?

Først og fremmest skal du ikke bekymre dig om kattens helbred, eftersom han/hun ikke vil udvikle sygdommen. Men, hvis du bruger ham/hende i avl, vil han/hun give genet videre til 50% af sine killinger. Hvis en bærer bliver parret med en anden bærer, vil det resultere i 25% syge killinger i gennemsnit. Hvis en bærer bliver parret med en konstateret ikkebærer, vil der ikke være nogle syge killinger i kuldet, men i gennemsnit vil 50% af killingerne selv være bærere.

Der er flere valgmuligheder for dig:

a) du kan vælge at neutralisere ham/hende.
b) du ønsker måske at beholde en killing efter ham/hende for at bevare linien. For at kunne gøre dette må du vælge en partner, som er testet og fundet ikkebærer, og derefter teste alle killingerne og beholde en som findes ikkebærer.
c) hvis alle dine killinger sædvanligvis bliver solgt som kælekatte, er der ingen grund til at du ikke kan fortsætte med dette, hvis du bruger en partner som er testet ikkebærer. På den anden side, er det vigtigt at gentage at 50% af killingerne bliver selv født bærere. Hvis du vælger denne løsning, må du overveje en kontrakt, der på salgstidspunktet sikrer at de nye ejere forstår at killingerne ikke bør bruges til avl. Du kunne kræve at killingerne bliver neutraliserede når de er 5 til 6 måneder gamle. Der er ingen grund til at sådanne killinger ikke kan udstilles.

Hvis du tester og finder dig selv og dit opdræt i denne situation, vil andre opdrættere sikkert tilbyde hjælp og støtte til at træffe det rigtige valg for dig.

Skal jeg teste?

Nej, det er fuldstændigt op til dig, om du vil teste dine katte eller ej. De videnskabelige dyrlæger anbefaler, at alle Korater i avl testes, men ingen kan tvinge dig til at teste dine katte, hvis du vælger ikke at gøre det. Du bør diskutere testene med din dyrlæge, men bliver muligvis nødt til at give ham/hende den relevante litteratur, da dyrlæger her sikkert ikke kender til sygdommene.

Hvis jeg vælger ikke at teste min hunkat, kan jeg stadig opdrætte Korater og stambogsføre dem?

Ja, men du vil måske finde at en hankatteejer ikke vil have din hunkat til parring, hvis hun ikke er blevet testet. I sidste ende er det sådan, hvis du parrer din hunkat med en Korat hankat, der er testet ikkebærer for begge sygdomme, skulle killingerne ikke udvikle gangliosidosis.

Er disse tests 100% pålidelige?

Det er altid svært at svare på. Testene i sig selv er meget præcise, da de er afhængige af den faktiske gensekvens i katten. Der er altid, som med alle tests, muligheden for at der sker menneskelige fejl ved indsamlingen, mærkningen, forsendelsen af prøverne. Hvis laboratoriet er i tvivl om noget vil de bede dig om en ny blodprøve.

Er disse sygdomme smittefarlige?

NEJ!

Mine avlskattes forældre lever stadig. Vil de automatisk blive testet? Hvis ja, skal jeg stadig teste mine katte?

Det er op til ejerne, hvorvidt de vælger at teste eller ej. Hvis de stadig bliver brugt i avl, kan det være ejeren vælger at teste dem. Der er intet, der forhindrer dig i at teste dine egne katte alligevel.

Hvad hvis der er en fejl i min kats stamtavle?

Opdrættere forsikrer at deres stamtavler er korrekte, så vidt de ved og tror. Men der er altid mulighed for at uagtsomme fejl er sket. Menneskelige fejl er mulige i alle livets aspekter, ikke kun når man tester for sygdomme. Hvis du er bekymret for dette, vil du måske gerne teste dine katte alligevel.

Hvis jeg tester min kat, vil resultatet være helt fortroligt?

Ja. Kun laboratoriet der foretager testen og kattens ejer vil få resultatet at vide. Du kan vælger at fortælle andre dine resultater, hvis du ønsker det - måske vil du endda gerne, hvis din kat tester ikkebærer.

Dette dokument er skrevet af: